Bryllupsforberedelser

Jeg er så lykkelig! Min kæreste har friet til mig for nogle uger siden. Jeg svæver stadigvæk på en lille lyserød sky. Han havde inviteret mig på picnic på stranden og havde disket op med champagne og blomster og lækkerier. Han forkæler mig på mange måder, men sådan at arrangere sådan noget er ud over det sædvanlige, så jeg nød det i fulde drag. Jeg kunne godt fornemme, at han ikke helt var sig selv. Han virkede nærmest lidt nervøs. Vi gik en lille tur langs med vandet, og da vi kom tilbage til vores picnic tæppe, faldt han på knæ og sagde de mest fantastisk søde ting. Jeg sagde selvfølgelig JA, og vi er så spændte på vores fremtid sammen som ægtefolk.

Gift før og hvad så

Vi har begge været gift før og haft det store bryllups tam tam, så vi er enige om, at holde det småt og i stedet bruge vores penge på en bryllupsrejse ud over det sædvanlige. Der er dog nogle ting, som jeg gerne vil have er i top, og det er vores påklædning, brudebuket, mad og stedet vi holder det. Det kan vi også sagtens gøre, for vi forventer ikke at være mere end 10 mennesker – os selv inklusive – så der skal kræses for os selv og de nærmeste.

Påklædning til bryllupsfesten

Men hensyn til påklædning betyder det jo sikkert nok mest for mig. Sidst jeg blev gift, havde jeg en smuk kjole på med slæb og det hele. Denne gang forestiller jeg mig en enkel og elegant hvid kjole, smukke sko og en flot langt hårsopsætning med blomster. Han vil sikkert være i et stiligt jakkesæt.

Brudebuket

Jeg var til et andet bryllup for ikke så længe siden, og de havde fået deres brudebuket fra København nærmere betegnet Amager Blomster. Det var den smukkeste brudebuket, jeg har set i mit liv, så det ligger bestemt fast, at jeg skal have min brudebuket derfra. Jeg er høj og skal bære en lang kjole, så jeg skal have en buket, hvor blomsterne nærmest hænger ned af kjolen. Det kunne være smukt.

Vi skal så også have fundet en lokation med fantastisk mad. Vi er begge glade for fisk og let mad, så jeg kunne forestille mig noget i den retning. Vi vil også gerne, at lokalerne er venlige og lyse. Kender du et sted som det i nærheden af København eller Amager?

Sjovt at tænke på, hvorfor man gifter sig, og hvordan det har udviklet sig gennem tiden. Vores bedsteforældres generation giftede sig for at få lov at sove sammen. Vores forældre gjorde det måske for at få en lejlighed, eller fordi de ventede et barn. Min egen generation giftede sig måske slet ikke – og nogle gjorde. De unge af i dag venter tit, til de har det hele.

Villa, Volvo og vovhund. Eller måske blot for at sikre hinanden. Jeg kan sige, at vores grunde til at gifte os er to. Først og fremmest er det kærlighed. Vi vil vise verden og hinanden, at vi hører sammen. Dernæst er det at sikre hinanden i alderdommen, så alt det praktiske er på plads.