Skadedyr i maden

Det er jo efterhånden dagligdag, at man tænder for fjernsynet og kan høre om den ene producent, der trækker et parti fødevarer tilbage pga. listeria, salmonella eller andet, der kan gøre os forbrugere syge.  Det der dog altid har undret mig er, hvordan i himlens navn, kan det komme så langt, at man skal trække det tilbage. I stedet for blot at lade være med at sende det ud til kunderne ?

Ja, jeg mener jo, at der i enhver større fødevarerelateret fabrik er en kvalitetsansvarlig og en fødevarekontrollant.  Deres opgave må vel være, at de skal kontrollere varerne med prøver osv. Så kan det vel ikke lade sig gøre ?  Nuvel, så er det jo fakta, at vi som konsumenter er i farezonen, hver gang vi indtager føde.

Er vi hysteriske?

Eller er det bare os, der er blevet for hysteriske omkring vores velfærd med økologiske tørvarer og bio det ene og andet.  I gamle dage hørte vi jo kun om de virkelig grelle eksempler, når vi åbnede Ekstra Bladet og kunne se billeder af en restaurant i København, hvor der løb kakerlakker rundt på bordene.  Eller bageren nede på hjørnet, der havde rotter i kælderen – og i øvrigt havde haft det gennem en årrække.  Når der så landede rottelort i brødet, så kaldte man det blot en rosin.

Skadedyrssikring

I dag er skadedyrssikring i fødevarevirksomheder jo nærmest videnskab.  Omkring enhver fødevarerelateret virksomhed står der i dag en masser af rottekasser, der skal fungere som rottesikring mod både mus og rotter. Det er jo helt forståeligt.  Men inde i virksomhederne hænger der både den ene og den anden foranstaltning i form af insektfangere og detektorer. Her man kan se, om der skulle være møl eller edderkopper.  Alt dette bliver rapporteret af den lokale skadedyrskontrol i lange baner til en masser af mennesker, der så kan retfærdiggøre sin egen ansættelse.

Ja undskyld. Men det virker lidt som om, at hvis bare papirarbejdet er i orden – så er vi som forbrugere sikret mod alverdens sygdomme.  Men hvordan er det så lige, at det kikser gang på gang, når alle disse rapporter og sikringsordninger jo må vise, at alt er i sin skønneste orden ?  Måske vi bare skal erkende, at så længe vi indtager føde fra naturen, så må vi vænne os til at dele den med de andre, der lever af naturen. Diverse lovgivninger spænder jo ben for os selv alligevel. For mange kokke fordærver maden.