Stråtag skal repareres

Stråtaget på huset her skal repareres. Det har været en lang og våd vinter, og vi kan se, at regnvandet ikke har kunnet glide ordentligt af taget. Der har været et dyr i taget, kan vi se. Vi ved ikke, hvad for et dyr, men der er ligesom skrabet hulninger i taget. Måske er det et egern eller en kat, som har overnattet i taget. Vi ved det ikke.

Nu er vi jo ikke fagfolk, så vores opgave var at finde en tækkemand, som kan hjælpe os med at reparere taget.

God tækkemand på Fyn

Vi fik fat i en tækkemand fra Fyn. Vi fandt ham på nettet efter en simpel søgning: ”Tækkemand Fyn” – hurra for Google. Han kom for nogle uger siden for at kigge på taget, så han kunne give os et tilbud.

Han fortalte, at det er umuligt at sige, hvilket dyr det er, som har brugt vores tag. Men han kunne fortælle os, at det sagtens kan have været en kat. Vi har nemlig to gamle træer stående lige ved siden af vores hus. De danner sådan en smuk ’port’ mod hoveddøren. En kat kan nemt kravle op på taget fra de to træer.

Tækkemanden fra Fyn fortalte, at hvis, vil undgå den slags skader på taget i fremtiden, bliver vi nok nødt til at skære træerne ned. Træer bør nemlig ikke stå tættere end 10 m på et stråtag. Det kan nemlig føre til andre skader – fx hvis træerne er meget gamle, og grene knækker af, hvis der kommer et alvorligt stormvejr. Blade, som det fælder i efteråret, kan sætte sig fast i taget, og det vil hindre, at regnvand kan løbe af. Det kan føre til råd i taget. Vi kan skære træerne ned, så de ikke er højere end tagets nederste kant. Det vil bare se lidt sølle ud. Så vi tænker, at vi planter nye træer 10 – 15 meter fra huset, og fælder de to gamle.