tandlæger og paradentose

Tandlægen kan fjerne paradentose

Har du paradentose, så er det vigtigt, at du kommer til tandlægen, som straks vil gå igang med behandlingen.  Tandlægen er din ven, så jo hurtigere du kommer afsted, jo bedre. Der findes mange tusinde tandlæger i hele Danmark, så der er ingen undskyldning. Her finder du en oversigt over tandlæger, hvor du også nemt og hurtigt kan finde en tandlæge nær dig.

Hvad er paradentose?

Paradentose er betændelse i tandkødet som nedbryder knoglen omkring tænderne. Fremskreden paradentose medfører derfor ofte løse tænder, som i værste fald må fjernes. Herudover kan paradentose være årsag til dårlig ånde, blødende tandkød, smerter samt tandbylder.

Det er dog ikke alle, som opdager, at de har paradentose. Det kan også være smertefrit uden blødning af tandkødet, især hvis man er ryger. Man skal være opmærksom på, hvis tænderne lige pludseligt begynder at flytte sig, eller der kommer mellemrum mellem tænderne. Det kan skyldes, at knoglen rundt om tænderne er svundet ind.

Hvem får paradentose?

Paradentose er en meget udbredt sygdom, der rammer op mod 80 % af alle danskere på et tidspunkt i deres liv. Det er ofte personer over 40, men også yngre mennesker risikerer at udvikle paradentose. Oftest skyldes det, at man er sensitiv overfor ophobninger af de naturlige bakterier i munden.

Hvad kan forværre paradentose?

Hvis man er ryger, forringes blodgennemstrømningen i de små kar rundt tænderne. Dermed har kroppen sværere ved at bekæmpe bakterierne, som nedbryder knoglen rundt tænderne. Effekten af paradentosebehandlingen er derfor 50 % forringet, hvis man ryger.

Hvis man lider af en sygdom, som gør, at man har sværere ved at hele som fx sukkersyge, har man sværere ved at helbrede paradentosen.

Kan paradentose helbredes?

Paradentose kommer snigende. Det er en langsom proces, og derfor skal man regne med at bruge tid på at få denne fjernet igen. Det lykkes vi med, for de fleste ikke rygende og ellers raske mennesker, som selv gør en rigtig god indsats derhjemme.

Paradentosen kan ikke fjernes af tandlægen alene. Der er vigtigt at man tager sygdommen seriøst, da den ikke kun har effekt på dine tænder men på også resten af din krop og dit helbred.

Hvad gør tandlægen?

Når man har fået konstateret paradentosen, er det vigtigt, at man indgår et tæt samarbejde med tandlægen for at opnå det bedste resultat. Der skal altid foretages målinger af tandkødslommerne rundt om tænderne først, for at danne et billede af omfanget af paradentosen.

Der tages også røntgenbilleder, således at omfanget af knogle skaderne kan fastlægges. Tandlægen laver derefter en behandlingsplan sammen med dig. Denne indeholder altid grundig instruktion i brug af hjælpemidler til at holde tænderne rene der hjemme. Dette er faktisk en meget vigtig del af behandlingen.

Din tandlæge ønsker altid at bevare så mange tænder som muligt, derfor renser de tænderne grundigt over et par måneder, for at se om det egne immunforsvar kan fjerne sygdomsprocessen.

Hvis dette ikke viser sig muligt på enkelte tænder, bliver der lavet en individuel vurdering. En vurdering om der skal behandles med antibiotika, operation, eller om de tænder, der ikke kan hele, skal helt eller delvist fjernes.

Dette er en proces, hvor det er vigtigt, at dit eget engagement er i top. For det er vores! Når din paradentose er helet, er det stadig vigtigt, at der bliver renset tænder ca. hver 3 måned, således at sygdommen ikke får fæste igen.

About: Morten